Ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det!

LED kirkekerter i serieforbundne kroner eller lampetter

Update pr. 26. marts 2018:
Nu har vi fået lavet nogle LED kirkekerter der kan fungere i serie! Se mere på opslaget: “Nu kan vi levere LED kirkekerter til brug i serieforbundne kroner”

Vort indlæg fra November 2017 – hvor det ikke var en mulighed:

Vi får løbende spørgsmålet hvad man skal gøre hvis man har serieforbundne kroner eller lampetter i sin kirke da det ikke umiddelbart er til at finde nogle LED-pærer der kan fungere i disse, og nogle har den fejlagtige opfattelse at det kun er et problem hvis man dæmper på pærerne.

Men nej, desværre – der er udfordringer uanset om der skal dæmpes eller ej.

Når pærerne sidder i serie, ”løber” strømmen gennem pærerne fra den ene pære til den anden (typisk 3 stk. i serie) og med LED sidder der en strømforsyning i hver pære som ”klipper” strømmen over, så den ikke kan komme videre til den næste pære i rækken.
Serieforbundne kroner bliver derfor nødt til at få lavet ledningsføringen om ved overgang til LED.
Det gælder uden undtagelse alle LED-produkter der er i markedet – det kan simpelt hen ikke lade sig gøre at lave en LED-pære der kan sidde i serieforbindelse. (Vi prøver dog at finde en løsning – men den ligger ikke lige for!)

Det er ikke en uoverkommelig opgave at ændre ledningsføringen, men det kræver typisk at kronen afmonteres, da man ikke kan foretage arbejdet mens den hænger på sin normale placering.
Vi bistår gerne med mere info og ”fif” i forbindelse med omfortrådning af kroner og lampetter – men selve arbejdet er typisk noget der bliver udført af den lokale elektriker eller et firma der er specialiseret heri.

Det er lidt “træls” – men noget I bliver nødt til at tage stilling til, da den ”gamle” kirkekerte lever på dispensation og udgår helt inden for få år, så I bliver nødt til at gøre noget for at kunnne gå over til LED.
Til gengæld, vil I jo så opnå en energibesparelse på typisk mellem 85 og 93%, så det bliver tilbagebetalt inden for en relativ kort årrække – afhængigt af hvor mange timer om året lyset er tændt i jeres kirke!

Se også LED-belysning til kirker

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>