Følg strømmen – spar på energien!
Energioptimering med blik for hele løsningen
Hos Upgraders Energi hjælper vi virksomheder med at reducere energiforbrug, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger samt CO₂-udledning.
Vores viden er jeres garanti for de bedste løsninger!
Vi ved hvad vi taler om – og vi arbejder ikke kun med de oplagte besparelser.
Med udgangspunkt i jeres virksomhed, installationer og konkrete behov kortlægger vi mulighederne og hjælper jer fra de første analyser og målinger til projektering, implementering og verificering af den færdige løsning.
Vi ser på sammenhængen mellem teknik, økonomi, energiforbrug, miljø og gældende krav. Den bedste løsning findes sjældent ved kun at optimere én enkelt komponent.
Derfor arbejder vi helhedsorienteret og ser både på, hvordan energibehovet kan reduceres, hvordan energien anvendes mere effektivt, og hvordan den resterende energi bedst produceres eller forsynes.
I samarbejde med specialiserede partnere kan vi bistå inden for både eksisterende bygninger, energirenovering, tekniske installationer og nye projekter.
Hvor det er relevant, kan vi desuden hjælpe med den nødvendige dokumentation og udarbejdelse af ansøgning til Erhvervspuljen eller andre tilskudsmuligheder, så mulighederne for tilskud tænkes ind tidligt i projektet.
Vi kan hjælpe med enkelte dele af et projekt – eller fungere som jeres eksterne ressource og følge opgaven hele vejen fra:
Screening og kortlægning → analyse og beregning → projektering → implementering → verificering og aflevering.
På den måde kan I koncentrere jeres egne ressourcer om det, I er bedst til, og trække på vores kompetencer dér, hvor de skaber størst værdi.
Vi ser frem til at blive en del af jeres løsning.
………………………………………………………………………….
Er I klar til LED 2.0?
Var I tidligt ude med LED, kan der være rigtig god økonomi i at se på belysningen igen.
Da LED for alvor blev udbredt, gav teknologien markante besparelser sammenlignet med traditionelle lyskilder – og ofte samtidig en bedre lyskvalitet.
Men LED-teknologien har udviklet sig markant siden.
De første flade LED-paneler, som blev installeret i stort antal på kontorer, skoler, plejehjem, butikker og institutioner, havde typisk en effektivitet på omkring 75-85 lumen pr. watt (lm/W). Skinnespots til butikker lå ofte omkring 45-55 lm/W.
I dag findes LED-paneler med op til ca. 200 lm/W og skinnespots med op til ca. 140 lm/W. Tilsvarende udvikling er sket inden for bl.a. lager-, produktions- og high-bay-belysning.
Det betyder, at ældre LED-installationer i de rigtige cases kan have et betydeligt nyt besparelsespotentiale – i de bedste tilfælde over 60 % af elforbruget til belysning.
Har I mange driftstimer, bliver økonomien naturligvis endnu mere interessant. Kombineres nye armaturer samtidig med sensorer, dagslysstyring eller intelligent lysstyring, kan forbruget typisk reduceres yderligere med 15-30 % – og i nogle anvendelser mere – afhængigt af drift, dagslys og anvendelse.
Kig på forbruget før I dimensionerer solceller
Der er i øjeblikket stort fokus på solceller og batteriløsninger – og med god grund.
Men den billigste energi er stadig den, I ikke behøver at producere.
Har virksomheden ældre LED-belysning – eller stadig traditionelle lysstofrør og andre konventionelle lyskilder – kan det derfor være en god idé at gennemgå belysningen før et nyt solcelleanlæg dimensioneres, eller et eksisterende anlæg udvides.
Hvis en væsentlig del af virksomhedens elforbrug går til belysning, kan en modernisering reducere det nødvendige energibehov markant. Dermed kan behovet for solcellekapacitet og eventuelt batterilager også blive mindre – op til 30-50% i bedste cases. Den besparelse kan i mange tilfælde dække hele- eller en stor del af omkostningen til ny belysning.
I stedet for først at investere i at producere mere strøm kan det derfor være mere økonomisk at reducere behovet.
Resultatet kan være:
- lavere elforbrug
- lavere CO₂-udledning
- mindre behov for solcelle- og batterikapacitet
- bedre lys og arbejdsmiljø
- lavere drifts- og vedligeholdelsesomkostninger
LED 2.0 handler derfor ikke bare om at skifte lys igen. Det handler om at optimere hele energiløsningen.

Kontakt os gerne for en uforpligtende snak om mulighederne hos jer – vi garanterer, at der er penge i det!

