Specielt UV-C lys til hurtig og automatisk sterilisering af større arealer
Effektiv og hurtig sterilisering af vandrette flader og vægge
I disse Corona tider har vi brug for al den hjælp vi kan få til såvel sygdomsbekæmpelse som forebyggelse.
Det har længe været kendt, at ultraviolet lys (UV-C) har en steriliserende virkning og kan dræbe alle former for bakterier, svampe og virus, og vi har derfor, siden krisen startede, været på udkig efter LED belysning med netop UV-C bølgelængder, og har fundet det helt rigtige produkt til større arealer.
Det drejer sig om en LED-High bay lampe med 100W el. 150W højeffektiv almindelig LED (150 lumen/W) der kan bruges til almen belysning, og som samtidig har indbygget en kraftig desinficerende UV-C lyskilde på 10W el. 15W der kan styres separat, enten manuelt eller automatisk.
Lampen kan hurtigt desinficere et stort areal, og er velegnet til f.eks. lufthavne, lagre, produktioner, sygehuse, sygestuer, plejehjem, supermarkeder etc. – kort sagt alle steder hvor man ønsker hurtig og sikker desinficering.
Armaturet dræber virus og bakterier og andre kim i såvel luften som de flader lyset rammer, og er en billig hurtig og og effektiv måde at bekæmpe Corona virus på større arealer.
(ca. 15 sekunder om at desinficere overflader i 2-3 meters afstand – tilsvarende længere tid med øget afstand).
Da UV-C lyset påvirker alle levende organismer, må mennesker eller dyr ikke opholde sig i længere tid i UV-C belysning.
Dette styres let da UV-lyset kan indkobles separat enten manuelt eller via indbygget sensor der slår UV-C lyset fra når der detekteres bevægelse i området lampen belyser.
Hvordan virker det?
UV lys findes i tre typer UV-A, B og C.
Det menneskelige øje kan ikke se det, men UV A og B findes iblandet det synlige naturlige lys i bølgeområdet fra ca. 280-400nm og er bla. medvirkende til produktion af D-vitamin i menneskekroppen og solbrændthed (og hudcancer).
UV-C har en bølgelængde fra 100-280 nm, og når aldrig ned til jorden, da disse bølgelængder bortfiltreres af jordens atmosfære. Det er også en af årsagerne til, at microorganismer er påvirkelige af UV-C lys – de har ikke kunne opbygge en naturlig modstandskraft mod disse stråler.
UV-C’s korte bølgelængder kan trænge ind organismernes DNA og ødelægge dette, hvorved virus etc. nedbrydes og deres arveanlæg destrueres, så de ikke længere kan smitte. Med andre ord: Virus og andre organismer uskadeliggøres.
De mest effektive bølgelængder for desinficering ligger omkring i området 260-265nm hvor DNA’et optager mest af bestrålingen. Moderne LED-lys, kan designes til at ramme netop dette område, og det er også den type UV-lyskilder der sidder i vore lamper.
Vores armaturer med UV-C
Vi arbejder til stadighed på at finde egnede armaturer og lyskilder til steriliseringsformål.
Den type vi kan levere på nuværende tidspunkt kombinerer “almindeligt”, højeffektivt LED-lys med 150lumen pr. W med et UV-C modul på enten 10 eller 15W.
Da UV-C stråling er skadelig for alt væv og alle organismer, incl. mennesker ved længere tids eksponering, er armaturerne lavet således, at UV-lyset kan tændes separat, enten manuelt eller intelligent, via en sensor.
I version med sensor sikrer automatikken, at UV-lyset ikke aktiveres eller er tændt når der er mennesker eller dyr i området.
For mere info, priser etc. venligst kontakt Thomas på tlf. 4050 1939 eller mail: thomas@energireduktion.dk
For fuldt datablad venligst download Sustainergy Line Steriliseringslampe
Click here to add your own text