Udfasning af kviksølv damplamperne fra april i år

Kviksølvpæren er død – og med denne mange gode armaturer hvis ikke man modificerer disse!

Rigtigt mange kommuner, virksomheder og boligforeninger etc. er berørte af dette EU-direktiv –  og en stor del af dem aner det ikke – eller ved ikke hvad de skal gøre ved det.
Store omkostninger lurer i horisonten – men løsningerne findes heldigvis også – bla. hos os!

Kan ombygges til LED - eller erstattes med ny LED-version

Albertslundlygten et elsket armatur der i nogle versioner er blandt de med det nye direktiv berørte armaturer.

 

Med det andet trin af EU-direktivet 245/2009 (ERP), 347/2010 (ERP) samt bestemmelserne i EU-direktiv 2011/65(RoHS 2) der træder i kraft den 13. april 2015 udfases de fleste højtryksdamlamper i de små wattager samt også de større kviksølvlamper. (HQL, HPL, HRL etc.), samt kviksølv hybrid lamper (HWL m.f). og mange natriumdamplamper (NAV, SON, HPS plug-in etc.). Det betyder, at de ikke længere lovligt kan udskiftes- eller sælges i normal handel i EU.

Det kommer til at give udfordringer og (måske) ikke-budgetterede udgifter en hel masse steder!

Det anslås, at der alene i Danmark skal udskiftes- eller findes alternative lyskilder til over 400.000 vej- og parkarmaturer med forældede højtrykdampslamper, så der er noget af en udskrivning på vej for mange amter og kommuner – samt en masse private virksomheder og boligforeninger etc. der også har rigtigt mange af de berørte typer armaturer på deres fællesarealer så som stisystemer, gang- og parkeringsarealer.

Et af de mest elskede og benyttede armaturer herhjemme af denne slags er f.eks. Albertslundlygten der sidder et utallige steder. En udskiftning af lampehovedet og udskiftning/fjernelse af ballasten kan hurtigt løbe op i kr. 4.000-5.000,- +m pr. stk. så det giver sig selv, at der er rigtigt mange penge at spare ved at skifte lyskilden til en egnet type og få en elektriker til at fjerne ballasten i standeren.

En sådan ombygning kan incl. egnet induktions- eller LED-lyskilde klares for under kr. 1.000,- så det giver rigtigt god mening at foretage denne modificering såfremt armaturet ellers er i god stand.

Da vi kan erstatte f.eks. 50W kviksølv (med systemeffekt omkr. 65W) med 14W LED eller 20W induktion *) har vi en rigtig god energibesparelse og indregner vi levetiden for lyskilderne samt intervaller mellem pæreskift, vil en sådan ombygning typisk være tilbagebetalt på 1-1,5 år.

Tilsvarende for de små pullerter der anvendes mange steder. Her kan vi erstatte med 10 el. 14W LED, og drejer det sig om større lamper med f.eks 125W kviksølv, kan disse erstattes med nogle af vores LED-lyskidler på 33-42W.

Det er svært at lave en bedre investering – og selv uden EU-direktivet ville det have været en god investering at modificere disse ældre, ineffektive armaturer – nu er i således bare også tvunget til at gøre noget ved det – enten skifte til helt nye armaturer, eller opgradere de eksisterende!

Vi har egnede induktions- eller LED-erstatningslyskilder til anslået 90% af de berørte armaturer så der er rigtig god chance for, at vi kan hjælpe jer med erstatningslyskilder – og skulle jeres armaturer være så gamle at de alligevel står for udskiftning kan vi også tilbyde jer egnede alternativer til absolut attraktive priser.

Eksempel på serie af LED-lyskilder kunne være disse:  IP64 LED-lyskilder til park- bed-og vejlamper, feb. 2015
eller den nye pære fra LG .Vi har mange andre forskellige løsninger- og lyskilder, så Spørg os for løsning til jeres konkrete udfordring.

Vi garanterer for, at de lyskilder vi anbefaler kan klare opgaven og har I ikke andre aftaler kan vi endvidere tilbyde jer et energitilskud på kr. 0,20,-0,25 pr. 1. års sparede KWh såfremt I køber lyskilder eller armaturer hos os.

Regne-eksempel:
Tager vi f.eks. et armatur med 50W kviksølv der styres af skumringsrelæ (4.360 driftstimer pr. år) og erstatter lyskilden med 14W LED vil dette betyde en årlig besparelse på omkring 222 KWh, hvilket vil give en årlig besparelse på ca. kr. 439,- (v/KWh pris kr. 1,95 ex. moms) og dette vil endvidere kunne udløse et engangs energitilskud på ca. kr. 44,40 ex. moms.

Med en pris for selve lyskilden på kr. 340,- ex. moms vil vi have en tilbagebetalingstid (inden udgift til elektrikeren der skal bypasse ballasten) på 0,7 år/8,45 mdr. alene ud fra energibesparelsen. Hertil kan endvidere lægges den op til 5 gange længere levetid og de udgifter der er forbundet med selve udskiftningen!

Det giver da rigtig god mening ikk´?

*) Lysudbyttet er en lille smule lavere end for en helt frisk kviksølvpære, men da disse mister “pusten” meget hurtigt vil vi  – og dette bliver kun mere udtalt over tid. Allerede efter få måneder have mere lys fra LED-eller induktion end vi har fra kviksølvpæren!

Kontakt os pr. mail  – eller ring til Thomas på 4050 1939 for yderligere info!

Levetidsforlæng- og energioptimer jeres gode ældre armaturer med nye lyskilder!

LED-lyskilde til retrofit i eksisterende vej- og parkarmaturer

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *